Kommunen ønskede bl.a. evidens og data på brugeradfærd, så fremtidige justeringer og ændringer på kalundborg.dk kunne laves ud fra borgernes adfærd på hjemmesiden.
I løbet af perioden lavede vi i alt seks optimeringsrapporter, der alle havde hvert deres fokus. Nogle af fokusområderne var bl.a. at udarbejde en søgeordsanalyse, der kunne hjælpe kommunen med at optimere hjemmesiden ud fra de helt rigtige søgeord. En anden rapport havde fokus på mobile vs. desktop besøg, og hvordan man kunne tilpasse indholdet til de forskellige devices. Igennem hele forløbet lavede vi generelle optimeringer, vi udarbejdede en segmenteret analyse af brugeradfærd, samt analyse af kommunens menustruktur.
Webmaster i Kalundborg Kommune, Heidi T. Kristensen:
”Igennem hele forløbet har Bleau være en god og proaktiv sparringspartner. De har hele tiden fulgt op og dermed sikret effektive indsatser, som hurtigt kunne omsættes til handlinger. Forløbet har levet op til vores forventninger, og vi vil anbefale det til andre kommuner.”
Optimeringsrapporterne har desuden betydet, at kommunen har igangsat større ændringer på hjemmesiden, heriblandt med en ny søgefunktion og en helt ny mobilmenu.