Skip til hoved indholdet

Udvidet GDPR

Uddybende beskrivelse af Bleau A/S håndtering af GDPR personlige data. 

Hent beskrivelsen som pdf

Bleau A/S indsamler data for at sikre effektiv drift og sørge for, at kunderne eller slutbrugerne får den bedste oplevelse med vores produkter. Vi indsamler nogle af dataene ved at registrere, hvordan slutbrugeren interagerer med vores produkter, f.eks. ved hjælp af teknologier som cookies og via fejlrapporter eller brugsdata fra software, der kører på Kundens enhed. 

Vi henter også data fra tredjeparter. Vi beskytter data indsamlet af en tredjepart i overensstemmelse med de fremgangsmåder, der er beskrevet i nærværende erklæring samt eventuelle yderligere restriktioner, der er pålagt dataene af kilden. Disse tredjepartskilder varierer over tid, men har inkluderet: 

  • Datamæglere, hvorfra vi køber demografiske data for at supplere de data, vi indsamler. 

  • Sociale netværk, når kunden giver tilladelse til at få adgang til deres data på et eller flere netværk. 

  • Tjenesteudbydere, der hjælper os med at bestemme kundens placering baseret på kundens IP-adresse, så vi kan tilpasse bestemte produkter til kunden placering. 

  • Partnere, som vi kan tilbyde tjenester i samarbejde med, eller som er engageret i fælles marketingaktiviteter. 

  • Offentligt tilgængelige kilder, f.eks. åbne offentlige databaser eller andre data i det offentlige domæne. 

De data, vi indsamler, afhænger af konteksten af kundens interaktioner med Bleau A/S og de valg, kunden foretager, herunder indstillingerne for beskyttelse af personlige oplysninger, og de produkter og funktioner, kunden bruger. De data, vi indsamler, kan inkludere følgende: 

Navn og kontaktoplysninger. Vi indsamler for- og efternavn, mailadresse, postadresse, telefonnummer og andre lignende kontaktdata på kundens slutbrugere. 

Legitimationsoplysninger. Vi indsamler adgangskoder, adgangskoderåd og lignende sikkerhedsoplysninger, der bruges til godkendelse og kontoadgang. 

Demografiske data. Vi indsamler oplysninger om kundens slutbrugere, f.eks. køn, land og foretrukne sprog. 

Betalingsdata. Hvis kunden foretager et køb, indsamler vi de data, som vi skal bruge til at behandle kundens betaling, såsom kontonummer, bankforbindelse og nummeret på betalingsmiddel (f.eks. et kreditkortnummer) og den sikkerhedskode, der er knyttet til kundens betalingsmiddel. 

Enheds- og brugsdata. Vi indsamler data om kundens enhed og om, hvordan kunden benytter Bleau A/S og vores produkter. Vi indsamler f.eks. følgende: 

Brugsdata om produkt. Vi indsamler data om de funktioner, Kunden bruger, de elementer, kunden køber, og de Bleau websider, kunden besøger. Disse data inkluderer kundens tale- og tekstsøgninger eller kommandoer til vores chatrobotter. De indeholder også de indstillinger, kunden vælger, og de softwarekonfigurationer, kunden bruger mest. 

Enheds-, tilslutnings- og konfigurationsdata. Vi indsamler data om kundens enhed og det netværk, kunden bruger til at oprette forbindelse til vores produkter. Det omfatter data om operativsystemerne og anden software, der er installeret på kundens enhed, herunder produktnøgler. Det omfatter også IP-adresse, enheds-id'er (f.eks. IMEI-nummer til telefoner) samt internationale og sproglige indstillinger. 

Fejlrapporter og data om ydeevne. Vi indsamler data om produkternes ydeevne og eventuelle problemer, som kunden oplever med dem. Disse data hjælper os med at diagnosticere problemer i de produkter, kunden bruger, og med at forbedre vores produkter og finde løsninger. Afhængigt af produkt og indstillinger kan fejlrapporter (der også kaldes "nedbrudsdumps") indeholde data, som f.eks. typen eller alvorsgraden af problemet, oplysninger om den software eller hardware, der er relateret til en fejl, indholdet af filer, kunden brugte, da fejlen opstod, og data om anden software på kundens enhed. 

Data til fejlfinding og hjælp. Når Kunden henvender sig til Bleau A/S i forbindelse med fejlfinding og hjælp, indsamler vi data om kunden og benyttet hardware, software og andre oplysninger, der er knyttet til supportsagen. Disse data omfatter kontakt- eller godkendelsesdata, indhold fra kundens chatbeskeder og anden kommunikation med Bleau A/S, data om computerens og programmets tilstand, da fejlen opstod og i løbet af diagnosticeringen samt system- og registreringsdatabasedata om softwareinstallationer og hardwarekonfigurationer. 

Kontakter og relationer. Vi indsamler data om kundens kontakter og relationer til at administrere kontakter, f.eks. Microsoft Outlook.com eller Microsoft CRM. Dette er for at kommunikere eller interagere med kunden og andre tilknyttede brugere eller organisationer relateret til kunden.  

Placeringsdata. I produkter med placeringsfunktioner indsamler vi data om slutbrugerens placering, som enten kan være præcise eller upræcise. Præcise placeringsdata kan være GNSS-data (Global Navigation Satellite System), f.eks. GPS, samt data, der identificerer nærliggende mobilmaster og Wi-Fi-hotspots, som vi indsamler, når slutbrugeren bruger placeringsbaserede produkter eller funktioner. Upræcise placeringsdata kan f.eks. være en placering fra slutbrugerens IP-adresse eller data, der angiver, hvor slutbrugeren befinder sig med mindre præcision, såsom i en by eller et postområde. 

Indhold. Vi indsamler indholdet i slutbrugerens filer og meddelelser, når det er nødvendigt for at kunne tilbyde de produkter, kunden benytter. Hvis slutbrugeren f.eks. sender en fil til anden bruger af vores produkter, skal vi indsamle indholdet af denne fil for at kunne vise den til slutbrugeren og den ønskede anden bruger. Andre data, vi indsamler for at levere kommunikationstjenester til slutbrugeren, omfatter bl.a.: 

  • Emnelinjen og brødteksten i en email.

  • Tekst eller andet indhold i en chatbesked, forumindlæg eller formular.

  • Lyd- og videooptagelser i en video-besked. 

  • Lydoptagelser og udskrifter af talebeskeder, som slutbrugeren modtager, eller sms-beskeder, som slutbrugeren dikterer. 

Video. Hvis Kunden eller slutbrugeren deltagere i et webinar / videokonference eller services video kald optages slutbrugernes bidrag muligvis, f.eks. ved spørgsmål og dialog for vidensdeling.  

Modtaget indhold 

Vi indsamler også oplysninger, som slutbrugeren leverer til os, samt indholdet i beskeder, som slutbrugeren sender til os, såsom feedback og produktanmeldelser, som slutbrugeren skriver, eller spørgsmål eller oplysninger, som slutbrugeren giver til vores kundeservice. Når slutbrugeren kontakter os, for eksempel for at få kundesupport, kan telefonsamtaler og chatsessioner med Bleau A/S blive overvåget og registreret. 

I de produktspecifikke afsnit nedenfor beskrives fremgangsmåder for dataindsamling, der gælder, når slutbrugerne bruger disse produkter. 


Sådan bruger vi personlige data

Bleau A/S bruger de indsamlede data til tre hovedformål, som beskrives nærmere nedenfor: (1) til at drive vores forretning og levere (herunder forbedre og tilpasse) de produkter, som vi tilbyder, (2) til at sende meddelelser, herunder salgsfremmende meddelelser, og (3) til at vise reklamer. 

Til disse formål kombinerer vi dataene, som vi indsamler, så kunden og slutbrugerne får en mere problemfri, ensartet og tilpasset oplevelse. F.eks. til at give kunden eller brugeren oplysninger, som brugeren evt. er interesseret i, eller til at anbefale tilpassede tjenester. For bedre at kunne beskytte slutbrugernes personlige oplysninger har vi indbygget nogle teknologiske og proceduremæssige beskyttelsesforanstaltninger, der skal forebygge visse datakombinationer. Vi gemmer f.eks. de data, som vi indsamler om brugeren, når brugeren er ikke-godkendt (ikke logget ind), et andet sted end alle kontooplysninger, der direkte identificerer brugeren, såsom navn, mailadresse eller telefonnummer. 

Levering og forbedring af vores produkter. Vi bruger data til at levere og forbedre de produkter, vi tilbyder, og til at udføre væsentlige forretningsaktiviteter. Dette omfatter administration af produkterne og vedligeholdelse og forbedring af produkterne, såsom udvikling af nye funktioner, research og kundeservice. Følgende er eksempler på sådanne anvendelsesområder: 

Levering af produkterne. Bleau A/S bruger data til at udføre transaktioner hos os og til at levere vores produkter til kunden. Disse produkter omfatter ofte tilpassede funktioner og anbefalinger, der forbedrer kundens produktivitet og produktoplevelse og tilpasser automatisk kundens produktoplevelser i henhold til de data, vi har om kundens aktiviteter, interesser og placering. 

Kundesupport. Vi bruger data til at diagnosticere produktproblemer, reparere kundernes enheder og til at tilbyde andre former for kundeservice og support. 

Produktaktivering. Vi bruger data – herunder enheds- og programtype, placering og entydige enheds-, anvendelses-, netværks- og abonnements identifikationer – så vi kan aktivere software og enheder, der kræver aktivering. 

Produktforbedring. Vi bruger data til løbende at forbedre vores produkter, herunder tilføjelse af nye funktioner eller egenskaber. Eksempelvis bruger vi fejlrapporter til at forbedre sikkerhedsfunktioner, søgeforespørgsler til at forbedre relevansen af søgeresultaterne, brugsdata for at fastslå, hvilke nye funktioner der skal prioriteres, og lydoptagelser fra stemmeindtastninger til at gøre talegenkendelsen mere præcis. 

Sikkerhed og konfliktløsning. Vi bruger data til at beskytte vores produkter og vores kunder, til at spore og forebygge bedrageri, til at bekræfte gyldigheden af softwarelicenser og til at løse konflikter og håndhæve vores aftaler. Vores sikkerhedsfunktioner og produkter kan forstyrre driften af skadelig software og oplyse brugeren om eventuelt skadelig software på enheden. Nogle af vores kommunikationsprodukter og produkter til synkronisering af filer, scanner systematisk indhold på en automatiseret måde for at identificere tegn på spam, virus, krænkende handlinger eller URL-adresser, der er markeret som bedrageri-, phishing- eller malwarelinks. Vi kan blokere levering af en meddelelse eller fjerne indhold, der er i strid med vores vilkår. 

Virksomhedsdrift. Vi bruger data til at udvikle analyser og business intelligence, så vi kan drive og beskytte vores virksomhed samt træffe kvalificerede beslutninger og rapportere om, hvordan vores virksomhed kører. 

Kommunikation. Vi bruger indsamlede data til at kommunikere med kunden og brugere for at tilpasse vores kommunikation. Vi kan f.eks. kontakte kunden eller slutbrugeren via telefon, email eller på andre måder for at oplyse om, at et abonnement ophører, drøfte kundens licenskonto, fortælle kunden, når sikkerhedsopdateringer er tilgængelige, påminde kunden om leverancer i proces, oplyse eller spørge kunden om en tjeneste eller reparationsanmodning, invitere kunden til at deltage i en undersøgelse eller bede kunden om at lave en handling for at opretholde samarbejdet. Derudover kan kunden og brugerne tilmelde sig mailabonnementer og vælge, om kunden ønsker at modtage salgsfremmende meddelelser fra Bleau A/S via mail, sms, fysisk post eller telefon.  Administration af kontaktdata, email-abonnementer og salgsfremmende kommunikation fremgår af denne GDPR beskrivelse. 

Reklamer. Bleau A/S bruger ikke det, som brugeren skriver og siger i mails, chatbeskeder, videoopkald eller voice mail, eller dokumenter, billeder eller andre personlige filer til at målrette annoncer til brugeren. 

Vi bruger de data, vi indsamler gennem vores interaktioner med brugeren, gennem nogle af vores produkter og på webløsninger fra tredjepart til at tilpasse og målrette vores reklamebudskab til brugeren.  

Dataopbevaring. Vi beholder højst dataene til interessebaserede reklamer i 12 måneder, medmindre vi får slutbrugerens samtykke til at beholde dem i længere tid. 


Derfor deler vi personlige data 

Vi deler personlige data med kundens samtykke, eller hvis det er nødvendige for at gennemføre en transaktion eller levere et produkt, som kunden har efterspurgt eller godkendt. Vi deler for eksempel indhold med tredjeparter, når kunden beder os om at gøre det, som når kunden oplyser betalingsdata under et køb: her deler vi disse betalingsdata med banker og andre enheder, der behandler betalingstransaktioner.  

Vi deler også personlige data med leverandører og agenter, der arbejder på vores vegne med formålene, der er beskrevet i denne erklæring. Eksempelvis skal de virksomheder, som vi har hyret til at yde kundeservicesupport eller hjælpe med at beskytte og sikre vores systemer, muligvis have adgang til personlige oplysninger for at kunne gøre deres arbejde. I sådanne tilfælde skal disse selskaber overholde vores privatlivspolitik og sikkerhedskrav, og de må ikke bruge de personlige data, som de modtager fra os til noget andet formål. Vi deler muligvis også personlige data, som en del af en fælles transaktion, såsom en fusion eller salg af aktiver. 

Endelig vil vi muligvis åbne, overdrage, videregive eller gemme dine personlige data, herunder dit private indhold (såsom indholdet i dine mails i Outlook.com, eller filer i private mapper på OneDrive), hvis vi i god tro mener dette er nødvendigt, for at: 

  • Overholde loven eller svare på retslige processer eller anmodninger, herunder fra retshåndhævende myndigheder og regeringsorganer. 

  • Beskytte vores kunder, for eksempel mod spam eller forsøg på at bedrage brugerne af vores produkter, eller for at forhindre tab af menneskeliv eller alvorlige personskader.

  • Drive og opretholde sikkerheden i vores produkter, herunder at forhindre eller stoppe et angreb på vores computersystemer eller netværk. 

  • Beskytte Bleau A/S rettigheder eller ejendomme, herunder overholdelse af vores tjenesters brugsbetingelser - men, hvis vi modtager oplysninger om, at nogen bruger vores tjenester til trafik i stjålne intellektuelle eller fysiske ejendomme tilhørende Bleau A/S, undersøger vi ikke selv kundens private indhold, men overdrager det derimod til retshåndhævelsen. 

Bemærk, at nogle af Bleau A/S produkter indeholder produkter fra tredjeparter, hvis praksis for beskyttelse af personlige oplysninger adskiller sig fra Bleau A/S. Hvis slutbrugeren giver personlige data til nogen af disse produkter, er data underlagt deres erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger.


Sådan ser og administrerer du dine personlige data 

Kunden kan se, redigere eller slette deres personlige data online for mange af vores produkter. De kan også konfigurere indstillinger for indsamling og brug af deres data. Hvordan kunden ser og administrerer deres personlige data, afhænger af, hvilke produkter de bruger. For eksempel understøttes Bleaus tjenester primært af tjenester fra Microsoft: 

Microsoft-dashboard til beskyttelse af personlige oplysninger. Kunden kan se og styre aktivitetsdata på tværs af flere Microsoft-tjenester på Microsoft-dashboard til beskyttelse af personlige oplysninger på: account.microsoft.com/privacy. Herfra kan de se og fjerne browsing-, søge- og placeringsdata, der er knyttet til kundens Microsoft-konto.  

Volume Licensing Service Center (VLSC). Fra her kan de nemt få adgang til alle deres licensoplysninger på ét sted. 

Microsoft-konto. Hvis de vil have adgang til, redigere eller fjerne profiloplysningerne og betalingsoplysningerne i deres Microsoft-konto, ændre deres adgangskode, tilføje sikkerhedsoplysninger eller lukke deres konto, kan de gøre det ved at besøge account.microsoft.com. Her kan de også konfigurere indstillinger for andre Microsoft-produkter. 

Hvis slutbrugeren ikke kan se, hvilke personlige oplysninger, der er indsamlet af Bleau A/S via ovenstående links eller direkte i de Bleau-produkter, der anvendes, kan der altid rettes henvendelse til Bleau via vores website. Vi svarer på anmodningen om adgang til eller sletning af slutbrugerens personlige oplysninger inden for 30 dage. 

Kundens kommunikationsindstillinger 

Kunden kan vælge, om de ønsker at modtage salgsfremmende meddelelser fra Bleau A/S via mail, SMS, fysisk post eller telefon. Hvis de modtager salgsfremmende e-mails eller SMS-beskeder fra os og vil gerne fravælge dem, kan dette gøres ved at følge anvisningerne i meddelelsen.  

Slutbrugeren kan fravælge modtagelse af interessebaserede reklamer fra tredjeparter, som vi samarbejder med, ved at besøge deres websteder. 

Browserbaseret administration 

Cookiestyring. Administration af relevante browserbaserede cookies er beskrevet i afsnittet Cookies i denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger. 

Sporingsbeskyttelse. Internet Explorer (version 9 og op) har en funktion, der hedder Sporingsbeskyttelse, som blokerer indhold fra tredjeparter - herunder cookies - på alle websteder, som føjes til listen i sporingsbeskyttelsen. Internet Explorer begrænser antallet af de oplysninger, som disse websteder kan indsamle om slutbrugeren, ved at begrænse antallet af opkald til webstederne. 

Browserindstillinger til "Do Not Track". Nogle browsere har indbyggede "Do Not Track" (DNT) funktioner, der kan sende et signal til webstederne der besøges, og anmode om ikke at blive sporet. Vi fortsætter med at arbejde med online-industrien om at finde en fælles forståelse af, hvordan man behandler DNT-signaler. I mellemtiden tilbyder vi en række andre redskaber, som kunden eller slutbrugeren kan bruge til at administrere indsamling og brug af data, herunder muligheden for at fravælge interessebaserede reklamer fra Bleau, som beskrevet ovenfor. 


Cookies og lignende teknologier 

Bleau A/S bruger cookies (små tekstfiler, der placeres på enheden) og lignende teknologier til at levere vores websteder og onlinetjenester og til at hjælpe med at indsamle data. Teksten i disse cookies består ofte af en række tal og bogstaver, som identificerer computeren, men som også kan indeholde andre oplysninger.  

Vores brug af cookies og lignende teknologier 

Bleau A/S bruger cookies og lignende teknologier til flere formål, afhængigt af produktet, herunder: 

Lagring af kunden og brugernes præferencer og indstillinger. Indstillinger, der gør, at vores produkter fungerer korrekt, eller som vedligeholder slutbrugerens præferencer, gemmes muligvis også på brugerens enhed. 

Logon og godkendelse. Når slutbrugeren logger på med deres personlige Microsoft-konto, gemmer vi et entydigt id-nummer samt tidspunktet, hvor slutbrugeren loggede på, i en krypteret cookie på enheden. Med denne cookie kan slutbrugeren gå fra side til side på hjemmesiden uden at skulle logge på igen på hver side. Slutbrugeren kan også gemme deres logonoplysninger, så de ikke behøver at logge på, hver gang de vender tilbage til webstedet. 

Sikkerhed. Vi bruger cookies til at registrere svindel og misbrug af vores websteder og tjenester. 

Lagring af oplysninger, kunden angiver på et websted. Når kunden leverer oplysninger eller føjer produkter til en indkøbskurv, kan vi gemme dataene i en cookie for at huske de produkter og oplysninger, kunden har tilføjet. 

Sociale medier. Nogle af vores websteder omfatter cookies fra sociale medier, herunder dem, der giver brugere, som er logget ind på den sociale medietjeneste, mulighed for at dele indhold via tjenesten. 

Feedback. Bleau A/S bruger cookies til at give feedback på et websted. 

Interessebaseret annoncering. Bleau AS/ bruger cookies til at indsamle data om brugerens onlineaktiviteter og identificere deres interesser, så vi kan vise reklamer, der er relevante for dem.  

Visning af reklamer. Microsoft bruger cookies til at registrere, hvor mange besøgende der har klikket på en reklame og til at registrere, hvilke reklamer brugeren har set, så de ikke ser den samme igen og igen. 

Analyser. For at kunne levere vores produkter bruger vi cookies og andre identifikationer til at indsamle brugs- og ydelsesdata. Vi bruger f.eks. cookies til at tælle antallet af entydige besøgende på en hjemmeside eller tjeneste og til at udvikle andre statistikker om driften af vores produkter. Dette omfatter cookies fra Google og fra udbydere af tredjepartsanalyseprogrammer. 

Ydeevne. Bleau bruger cookies til justering af belastning for at sikre, at websteder hele tiden er i drift. 

Nogle af de cookies, som vi ofte bruger, vises nedenfor. Listen er ikke komplet, men den er beregnet til at vise grundene til, at vi typisk benytter cookies. Hvis brugeren besøger et af vores websteder, vil det muligvis bruge nogle eller alle af følgende cookies: 

MUID, MC1 og MSFPC - Identificerer, hvilke browsere der besøger Bleau-sider. Disse cookies bruges til reklame, sideanalyse og andre driftsformål. 

ANON - Indeholder et ANID, som er et unikt id fra slutbrugerens Microsoft-konto, der bruges til personlige indstillinger og driftsformål. Det bruges også til at gemme slutbrugerens valg. 

CC - Indeholder en landekode, som bestemmes ud fra din IP-adresse. 

PPAuth, MSPAuth, MSNRPSAuth, KievRPSAuth - Hjælper med at godkende brugeren, når de logger på med deres Microsoft-konto. 

NAP - Indeholder en krypteret version af slutbrugerens land, postnummer, alder, køn, sprog og erhverv, hvis oplysningerne er kendt. Oplysningerne er baseret på brugerens Microsoft konto-profil. 

MR - Bruges til at indsamle oplysninger med henblik på analyse. 

Udover de cookies, som Microsoft ligger på brugerens enhed, når de besøger vores sider, vil tredjeparter muligvis også ligge bestemte cookies på, når slutbrugeren besøger Bleau-sider. I visse tilfælde er dette fordi vi har hyret tredjeparten til, at leverer bestemte tjenester for os, såsom videoer, nyhedsindhold.  Fordi brugerens browser opretter forbindelse til disse tredjeparters internetservere for at hente indholdet, er det muligt for dem at lægge og læse deres egne cookies på brugerens enhed, og de kan indsamle oplysninger om brugerens aktiviteter online på forskellige sider og online tjenester. 

Sådan styrer du cookies 

De fleste webbrowsere accepterer automatisk cookies, men de giver brugeren mulighed for at blokere eller slette dem. Instruktioner i blokering eller sletning af cookies i browsere findes sandsynligvis i browserens erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger eller vejledning. 

Vær opmærksom på, at hvis brugeren vælger at blokere cookies, kan brugeren muligvis ikke logge på eller bruge disse funktioner, og præferencer, der er afhængige af cookies, kan gå tabt. Hvis brugeren sletter cookies, slettes muligvis de indstillinger og præferencer, der styres af disse cookies, herunder annonceringsindstillinger, og de skal muligvis oprettes igen. 

Yderligere indstillinger for beskyttelse af personlige oplysninger, der kan påvirke cookies, herunder funktionen Sporingsbeskyttelse i Microsoft-browsere, er beskrevet i afsnittet Adgang og styring i denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger. 

Andre lignende teknologier 

Ud over standardcookies og webbeacons bruger vores produkter muligvis også andre lignende teknologier til at gemme og læse datafiler på brugerens enhed. Dette er mest for at vedligeholde brugerens præferencer, eller for at forbedre hastigheden og ydeevnen, ved at gemme bestemte filer lokalt. Men ligesom med standard-cookies, kan brugeren også bruges til at gemme en unik identifikator på enheden, som kan bruges til at spore handlinger. Disse teknologier omfatter Local Shared Objects (eller "Flash cookies") og Silverlight Application Storage. 

Hvis brugeren vil administrere eller blokere Flash-cookies, skal de gå til www.macromedia.com/support/documentation/en/flashplayer/help/settings_manager.html. 

Silverlight Application Storage. Sider og programmer, der bruger Microsoft Silverlight-teknologien kan også gemme data ved brug af Silverlight Application Storage. brugeren kan læse mere om, hvordan slutbrugeren håndterer og blokerer sådan opbevaring, på Microsofts support hjemmeside. 


Meddelelse til slutbrugere 

Mange Bleau-produkter er beregnet til brug af organisationer og administreres til dig af organisationen. Din brug af Bleau-produkter kan være underlagt din organisations politik, hvis en sådan findes. Hvis din organisation administrerer din brug af Bleau-produkterne, bedes du henvende dig til din administrator, hvis du har spørgsmål om beskyttelse af personlige oplysninger. Hvis du bruger sociale funktioner i sådanne produkter, kan andre brugere på netværket muligvis se nogle af dine aktiviteter. Hvis du vil vide mere om de sociale funktioner og andre funktioner, skal du læse dokumentationen eller hjælpeindholdet til det pågældende produkt. Bleau A/S er ikke ansvarlig for vores kunders personlige oplysninger eller sikkerhedspolitikker eller praksis, som kan afvige fra dem, der fremgår af denne fortrolighedsaftale. 

Hvis du anvender en mailadresse fra en organisation, som du er tilknyttet, f.eks. arbejdet eller skolen, til at få adgang til Microsoft-onlinetjenester, kan ejeren af domænet (f.eks. din arbejdsgiver), der er knyttet til din mailadresse, (i) styre og administrere din Microsoft-onlinetjenestekonto, og (ii) få adgang til og behandle dine data, herunder indholdet af din kommunikation og dine filer. 


Microsoft-konto 

Med en Microsoft-konto kan du logge på Microsoft-produkter samt tjenester tilhørende udvalgte Microsoft-partnere. Hvis du logger på din konto, får du forbedret brugertilpasning, problemfri og ensartede oplevelser på tværs af produkter og enheder, adgang til og tilladelse til at bruge datalagring i clouden, mulighed for at foretage betalinger med betalingsmidler, der er gemt på din Microsoft-konto, og adgang til andre forbedrede funktioner og indstillinger. 

Når du logger på din Microsoft-konto for at bruge et produkt, registrerer vi, at du logger på. Hvis du logger på en tredjepartstjeneste med din Microsoft-konto, bliver du bedt om at give dit samtykke til at dele kontodataene, som den pågældende tjeneste skal bruge. 


Produkter til virksomheder og udviklere 

Produkter til virksomheder og udviklere er de Bleau-produkter og den relaterede software, der primært tilbydes til og er designet til brug af organisationer og udviklere. De omfatter: 

  • moliri 
  • Nem Lejeportal 
  • Bleau Borger 

Cloud-tjenester kaldes "onlinetjenester" i Vilkår for Microsoft Online Services (OST), f.eks. Office 365, Microsoft Azure, Microsoft Dynamics365, Microsoft Intune og Yammer, hvor en organisation (vores kunde) har indgået kontrakt med Microsoft for tjenesterne ("Enterprise Online-tjenester"). 

Server- og udviklerprodukter, f.eks. Windows Server, SQL Server, Visual Studio og System Center ("Enterprise og udviklersoftware"). 

Udstyr og hardware, der bruges til lagringsinfrastruktur, f.eks. StorSimple ("Enterprise-apparater"); og 

Kognitive tjenester, f.eks. Emotion API, Bing Speech API, Recommendations API, som en organisation eller udvikler (vores kunde) indgår kontrakt med Microsoft om i forbindelse med tjenesterne ("kognitive tjenester"). 

Udviklertjenester som Bot Framework, Cortana Skills Kit og Botlet Store. 

Hvis der opstår en konflikt mellem en denne GDPR beskrivelse fra Bleau og licensbetingelserne i en eller flere aftaler mellem en kunde og Bleau vedrørende produkter til virksomheder og udviklere, vil vilkårene i den eller de pågældende aftaler være gældende. 

Samarbejdspartnere kan også få mere at vide om funktioner og indstillinger i vores produkter til virksomheder og udviklere, herunder valg, der påvirker dine personlige oplysninger eller dine slutbrugere beskyttelse af personlige oplysninger, i produktdokumentationen. 

Hvis nogen af vilkårene nedenfor ikke er defineret i denne GDPR beskrivelse eller vores licensbetingelser, har de nedenstående definitioner. 

Generelt. Når en kunde afprøver, køber, bruger eller abonnerer på produkter til virksomheder og udviklere eller får support til sådanne produkter, indsamler Bleau A/S data for at kunne levere tjenesten, herunder formål, der er kompatible med levering af tjenesten, levere de bedste oplevelser med vores produkter, drive forretning og kommunikere med kunden. For eksempel: 

  • Når en kunde henvender sig til Bleau A/S, indsamler vi kundens navn og kontaktdata sammen med oplysninger om kundens organisation for at yde bedre support ved henvendelsen. 

  • Når en kunde kontakter en supportmedarbejder hos Bleau A/S, indsamler vi enheds- og brugsdata eller fejlrapporter for at diagnosticere og løse problemer. 

  • Når en kunde betaler for produkter, indsamler vi kontakt- og betalingsdata for at behandle betalingen. 

  • Når en kunde modtager meddelelser fra Bleau A/S, bruger vi data til at tilpasse indholdet i meddelelsen. 

Produkter til virksomheder og udviklere gør det muligt at købe, abonnere på eller bruge andre produkter og -onlinetjenester fra Bleau A/S eller tredjeparter f.eks. fra Microsoft med forskellige beskyttelse af personlige oplysninger, og de andre produkter og onlinetjenester er underlagt deres respektive erklæringer og politikker. 


Produktivitets- og kommunikationsprodukter 

Produktivitets- og kommunikationsprodukter er applikationer, software og tjenester, som kunden kan bruge til at oprette, gemme og dele dokumenter samt kommunikere med andre. 


Søg og kunstig intelligens 

Produkter til søgning og kunstig intelligens sætter dig i forbindelse med oplysninger og registrerer, behandler og reagerer på oplysninger på intelligent vis – og lærer og tilpasser sig over tid. 

Hold dig opdateret om Bleau

Bleau A/S
Vejlbygade 16c, 1. sal
8240 Risskov

Telefon: + 45 70 20 88 33 info@bleau.dk

Telefontider support

Opret supportsag Webtilgængelighed Governance by design