Skip til hoved indholdet
    Hjem Blog ERFA: Kommunalt smugkig på Dynamicweb 9

Tirsdag d. 29. november gav vi deltagere fra landets DW-kommuner et smugkig på Dynamicweb 9. Det gjorde vi sammen med Jacob Johnsen, Partnerkonsulent, og Nicolai Høeg Pedersen, Co. founder og Chief Product Owner, fra Dynamicweb, som gav en kort præsentation og derefter en demo af den nye version af Dynamicweb CMS.

Hvordan gør Dynamicweb 9 livet lettere for kommunerne?

Èn af de helt store forbedringer ved Dynamicweb 9 ligger i brugerfladen. Som vi tidligere har skrevet, kommer den seneste version af Dynamicweb CMS med en slankere og hurtigere brugerflade end tidligerer versioner. Noget som Nicolai Høeg Pedersen havde stort fokus på i sin demo.

De deltagende kommuner tog godt imod gennemgangen af Dynamicweb 9, der allerede nu løser nogle af de udfordringer, deltagerne bragte på banen i den løbende dialog.

Det omfatter blandt andet, at det nu er muligt navigere mellem elementer i backenden uden at miste ikke-gemt indhold. En lille ting, der vil spare kommunerne for mange frustrationer.

Deltagerne fik også rig mulighed for at udfordre Dynamicwebs tanker om kommunal brug af CMS-systemet. Løsningen på nogle af ønskerne er lige på trapperne, mens andre ligger længere ude i fremtiden.

Deltagerne havde altså en unik mulighed for at præge produktudviklingen hos Dynamicweb – en mulighed, der blev brugt flittigt.

Kommunale subsites

Med deltagere fra mange forskellige kommuner, gav dagen en oplagt mulighed for dialog og sparring deltagerne imellem – både om Dynamicweb CMS og andre interessante emner.

Et emnerne var kommunale subsites til branding af kommunen. I den forbindelse fortalte Merete Christensen, Webmaster i Esbjerg Kommune, om kommunens to kommende løsninger, EsbjergLive og Esbjerg Tilflytterservice, hvilket vakte stor interesse blandt de andre deltagere, der kunne se mulighederne i at implementere lignende løsninger.

Kvaliteten af det kommunale indhold skal højnes

Arrangementet var også en oplagt mulighed for os hos Bleau til at sætte fokus på kvaliteten af indholdet på de kommunale hjemmesider. Vores erfaring er, at mange bruger ressourcer på design, teknik og funktionalitet, mens indholdet nedprioriteres af forskellige årsager.

Det betyder, at det nedprioriterede indhold sænker hjemmesidens samlede værdi.

Deltagerne gav udtryk for problemstillingens relevans, ligesom nogle kunne fortælle, hvordan de gennem det seneste halve år har haft fokus på opkvalificering af redaktører og det at sætte det gode indhold på dagsordenen internt i kommunen.

Hold dig opdateret om Bleau

Bleau A/S
Vejlbygade 16c, 1. sal
8240 Risskov

Telefon: + 45 70 20 88 33
info@bleau.dk

Telefontider support

Genveje til