Skip til hoved indholdet
    Hjem Blog Hvad er tags, og hvordan skal du bruge dem?

I moliri bruges tags til at sikre en nem, lynhurtig og effektiv fremsøgning af det indhold, du skal bruge. Her får du en guide i hvordan tags kan bruges og deres sammenspil med moliri.

(Hash)tags og sociale medier

Selvom du måske kan være i tvivl om, hvordan du bruger tags i en løsning som moliri, er du formentlig allerede stødt på fænomenet.

Hash tags (#) er nemlig en integreret del af flere sociale medier i dag. Her knytter brugere, på eksempelvis Instagram og Twitter, flittigt hashtags til deres billeder og tweets. Idéen med at tilføje tags til sit indhold er, at det inddeles og sorteres, så det nemt kan søges frem igen. Det er smart, fordi det giver brugerne på de sociale medier mulighed for at søge enormt bredt, men alligevel blive præsenteret for netop det indhold, man er interesseret i. 

En simpel, hurtig og intelligent måde at søge frem til relevant og målrettet indhold - og netop denne søgemetode, møder du i moliri. 

Søg via tags i moliri

I moliri kan alt indhold sorteres på baggrund af en række parametre, som sikrer, at du nemt og hurtigt kan finde præcist det indhold du søger. En af disse egenskaber er tags

Så uanset hvilken type side du opretter i moliri, og uanset om der er tale om indhold til jeres hjemmeside eller intranet, kan du tilføje en række tags, som overordnet beskriver indholdet. Når du tagger dit indhold i moliri, bygger det på samme princip, som (hash)tags på de sociale medier. 

I praksis kunne det udspille sig, som i dette eksempel:

En marketingmedarbejder skal publicere et mødereferat i moliri. Der er tale om et netop afsluttet strategimøde om virksomhed x's nye logo.

Artiklen, som marketingsmedarbejderen opretter i moliri, kunne eksempelvis tagges med følgende fire tags: logo, marketing, mødereferat og strategi. På den måde kan alle relevante brugere hurtigt finde frem til mødereferatet, ved blot at søge på ét af de fire nævnte ord.

Tags, som bruges i moliri, bliver gemt, og tilbydes som forslag, næste gang du, eller dine kollegaer, skal publicere nyt indhold. Allerede når du taster de første bogstaver, vil moliri foreslå en række tags, som tidligere er blevet brugt. Og så har man selvfølgelig også en central ordbank med overblik over alle tags. På den måde, er det nemt at holde styr på, at I benytter de samme tags i hele organisationen. 

Sådan vælger du de rigtige tags

Når du er klar til at publicere dit indhold, og du blot mangler at tilføje de relevante tags, anbefaler vi, at du benytter den simple 3-ord-regel. Reglen går i al sin enkelthed ud på, at du vælger mindst tre ord, som beskriver dit indhold bedst muligt. Disse tre ord opretter du som tags. Så simpelt kan det gøres. 

 

Hold dig opdateret om Bleau

Bleau A/S
Vejlbygade 16c, 1. sal
8240 Risskov

Telefon: + 45 70 20 88 33
info@bleau.dk

Telefontider support

Genveje til