Skip til hoved indholdet
    Hjem Blog ERFA møde: moliri i boligsektoren

Kunder fra 11 forskellige boligselskaber og Bleau mødtes i Odense for at erfaringsudveksle samt beslutte i hvilken retning moliri skal udvikle sig. Som noget nyt var der til dette erfa-møde fuldt fokus på, at vores boligkunder skulle prioritere, hvilke af de ønsker, de løbende har meldt ind, der skal tilføjes til standardproduktet i løbet af det kommende halve år.  

Efter en kort velkomst skød Peter Terkildsen årets møde i gang med et oplæg om de seneste udviklingstiltag i moliri og hvilke funktioner, der ligger i pipeline. I de seneste måneder har der været stort fokus på stabilitet og performanceforbedring i moliri og i den forbindelse har vi optimeret vores produktudviklingsmetode med høj grad af brugerinddragelse og månedlige releases. 

Fremadrettet vil vi fortsat holde et skarpt fokus på at sikre kvalitet og stabilitet, men der er også planer om en række ny funktionalitet. Af ny funktionalitet til standardproduktet, som er vedtaget i samarbejde med Bleaus Advisory Board, kan nævnes: 

  • Digital opsigelse
  • Lokalebookning 
  • indlogning med NemID
  • Betalingsservice
  • Publicering samt chat for afdelingsbestyrelser
  • Temaer
  • Tilmelding til aktiviterer for beboere

Disse funktioner bliver udviklet i løbet af de kommende måneder.

Afstemning om kommende funktionalitet

Det næste punkt på dagsordenen var selve afstemningen om, hvilke ønsker til standardproduktet, der er de vigtigste for vores boligkunder lige nu. Forud for mødet var der udsendt et funktionskatalog hvori ønsker til moliri var beskrevet og tidsestimeret. Med udgangspunkt i dette funktionskatalog afgav de 11 repræsenterede boligselskaber deres stemmer, som fordelte sig på følgende 6 funktioner:

  • Blanketter underskrevet via Min side
  • Velkommen til den nye beboer 
  • Håndtering af flere underskrifter 
  • Målrette blanketter til enkelte afdelinger
  • Betaling af husleje 
  • Tilføje mange lejemail i en arbejdsgang i boligsøgningen 

Workshop med fokus på forventningsafstemning 

Efter frokost blev der arbejdet i mindre grupper med det formål at gå i dybden med de prioriterede ønsker og få afklaret forventede gevinster, relevante interessenter og eventuelle risici.

Den viden og sparring vi har fået med fra denne øvelse er enormt værdifuld for os, når vi skal udvikle funktionerne. Det giver os en uvurderlig indsigt i, hvad funktionen skal indeholde, for at skabe mest mulig værdiforvores boligkunder. 

Til sidst er der blot at sige tak til alle fremmødte for Jeres engagement og tid. Vi glæder os til at se Jer – og gerne endnu flere - igen til næste år.

Hold dig opdateret om Bleau

Bleau A/S
Vejlbygade 16c, 1. sal
8240 Risskov

Telefon: + 45 70 20 88 33
info@bleau.dk

Telefontider support

Genveje til